Om YDU

Yngre Danske Urologer – YDU – er en forening, hvis formål er at skabe et uafhængigt forum i kredsen af yngre læger med speciel urologisk interesse. Hensigten er at højne og fremme det videnskabelige miljø og informationsniveauet blandt kommende og nuværende urologer. At fremme det nationale samarbejde mellem de urologiske afdelinger samt at yde et naturligt supplement til den urologiske uddannelse.

Desuden kan foreningen deltage aktivt i uddannelsespolitiske diskussioner og tiltag indenfor specialistuddannelsen i urologi i samspil med Dansk Urologisk Selskab. Endelig repræsenterer YDU de danske uddannelsessøgende i urologi i European Society of Residents in Urology (E.S.R.U).

Copyright © Yngre Danske Urologer 2018